Jeg sidder her med musik i ørerne, fuldstændig afskærmet fra verden, og det eneste, jeg har lyst til, er egentlig bare at skrive. Skrive som jeg gjorde eller gør. Skrive op og ned af mine vægge (har hørt om noget tapet, som er rent whiteboard, så man kan skrive/tegne alt det, man vil og derefter bare viske det ud igen) og dokumentere det hele. Sætte det sammen, tage det ind og ud af kontekst, skabe noget ud af det. Måske kunne det ende godt. Måske ville nogen definere det som kunst, og så ville jeg være kunstner. Men det er jeg ikke. I hvert fald ikke anerkendt. Så jeg har ikke tid til bare at give slip på forpligtelser og bare skrive løs. Tænk at kunne leve af at skrive; det må være fantastisk. Bruge al sin tid på at udtrykke sine følelser, tanker og ideer med verden? Det ville jeg ikke have noget imod at leve på. Ikke fordi pengene ville betyde noget, selve følelsen ville jo være det hele værd. En eller anden dag kommer jeg måske til at leve af det, hvem ved?
Jeg gad godt skabe noget lige nu, i dette øjeblik. Noget jeg kan se på om 10 minutter, i morgen og alle dage efter det. Hvis jeg gjorde det, ville jeg have fået afløb for nogle følelser, og så ville jeg kunne gå roligt i seng (forhåbentligt om ikke så længe) - men det sker ikke. Mit hoved vil ikke rigtig lige komme ud med noget, men jeg kan mærke det bygge sig op. Måske kommer det i små udbrud i morgen så. Det håber jeg. Jeg elsker og hader mine skrive-anfald. Elsker dem, fordi de er impulsive, og jeg bliver så lettet efterfølgende. Føler også samtidig, at jeg har lavet noget konstruktivt, og så har dagen ikke været spild. Hader dem, fordi de afbryder alle andre tanker, der ikke omhandler skriveriet, og hvad der skal skrives om lige nu. Alt lukker ned, og så kan jeg ikke komme videre, før jeg har fået ordene ud. Det kan være meget frustrerende, hvis man sidder midt i en time på Gymnasiet eller til en familiefødselsdag eller lignende. Men jeg kunne godt bruge et af de anfald nu, mest så denne dag ikke var spildt, og også fordi jeg ikke har noget bedre at tage mig til.
Så kom med det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar