Underligt som man mister alt sin tidsfornemmelse, når man har ferie. Efter 1 dag på ferie havde jeg allerede glemt, hvilken dag det var. Utroligt.

En klog person sagde engang til mig, at han ikke troede på tid. Han mente, at det var noget menneskeskabt. Det ville også give mening. Vi opfandt engang for længe siden begrebet "tid", fordi vi var så desperate efter kontrol og systemer. Ved hjælp af tiden kan vi sætte rammer op for tilværelsen, vi har noget, der altid kører, som det skal. Tiden svigter os aldrig, tiden lyver ikke for os (i så fald er fejlen vores), tiden kører i samme rutine, tiden er pålidelig. Vi har brug for tiden, for at det hele ikke bliver "løst".
Jeg prøver at forestille mig et liv uden "tid". Folk prøver at lave en aftale om at mødes, men ved ikke hvornår det er, da der ikke er noget tidspunkt - kun en solopgang og en solnedgang. Det er, hvad vi ved. Så vi kan mødes, eller vi kan holde møde, ved solopgang. "Kom hjem ved solnedgang". Man ville kunne arbejde mellem solopgang og solnedgang, men ville man kunne stå op om morgenen? Alarmen ville jo ikke eksistere. Lang arbejdsdag. Man ville ikke kunne få penge for overarbejde (medmindre man så arbejdede et helt døgn), fordi man ikke vidste, hvor meget overarbejde, der var tale om. Aftaler ville gå i vasken, møder, forsamlinger, firmaer, skoler, universiteter. Vores samfund ville blive nedbrudt. Muligvis så meget at alle ville gå tilbage til deres primale instinkter. Hulemænd og hulekvinder, men med præg af evolutionen. Sikke et morsomt billede.


Og det ville lyde sådan i mit hoved. Trance.