Underligt som man mister alt sin tidsfornemmelse, når man har ferie. Efter 1 dag på ferie havde jeg allerede glemt, hvilken dag det var. Utroligt.

En klog person sagde engang til mig, at han ikke troede på tid. Han mente, at det var noget menneskeskabt. Det ville også give mening. Vi opfandt engang for længe siden begrebet "tid", fordi vi var så desperate efter kontrol og systemer. Ved hjælp af tiden kan vi sætte rammer op for tilværelsen, vi har noget, der altid kører, som det skal. Tiden svigter os aldrig, tiden lyver ikke for os (i så fald er fejlen vores), tiden kører i samme rutine, tiden er pålidelig. Vi har brug for tiden, for at det hele ikke bliver "løst".
Jeg prøver at forestille mig et liv uden "tid". Folk prøver at lave en aftale om at mødes, men ved ikke hvornår det er, da der ikke er noget tidspunkt - kun en solopgang og en solnedgang. Det er, hvad vi ved. Så vi kan mødes, eller vi kan holde møde, ved solopgang. "Kom hjem ved solnedgang". Man ville kunne arbejde mellem solopgang og solnedgang, men ville man kunne stå op om morgenen? Alarmen ville jo ikke eksistere. Lang arbejdsdag. Man ville ikke kunne få penge for overarbejde (medmindre man så arbejdede et helt døgn), fordi man ikke vidste, hvor meget overarbejde, der var tale om. Aftaler ville gå i vasken, møder, forsamlinger, firmaer, skoler, universiteter. Vores samfund ville blive nedbrudt. Muligvis så meget at alle ville gå tilbage til deres primale instinkter. Hulemænd og hulekvinder, men med præg af evolutionen. Sikke et morsomt billede.


Og det ville lyde sådan i mit hoved. Trance.

Erkendelse.

Bange for at være alene.
Bange for at være foruden dig.
Bange for at være afhængig af en person.
Bange for at være uafhængig.
Bange for at såre andre.
Bange for at såre dig. 
Bange for at blotte mig selv (både psykisk og fysisk).
Bange for at se mig selv i øjnene.
Bange for at se dig i øjnene.
Bange for at blive sindssyg.
Bange for at miste kontrollen.
Bange for at min vrede tager over.
Bange for at hade.
Bange for at blive hadet.
Bange for at elske.
Bange for at være uelsket.
Bange for at være ligeglad.
Bange for at være ligegyldig.
Bange for ikke at være accepteret.
Bange for at skade mig selv.
Bange for at skade andre.
Bange for at være svag.
Bange for at være sårbar.
Bange for at leve i frygt.


Pain's not ashamed to repeat itself.

snart!

Okay, den 25. december begynder jeg at forberede mig til sommer, sol, varme og Roskilde Festival!
Jeg SKAL bare med i år - det var ikke muligt sidste år, men denne gang bliver jeg simpelthen nød til det. Bare af at kigge på hjemmeside, bliver jeg glad. Bare ærgerligt at jeg stadig ikke har noget job, så jeg kan begynde at spare op og købe de lækre Roskilde Festival gummistøvler! Det minder mig om, at jeg skulle skrive jobansøgning. Må hellere starte.

SOMMER + MUSIK = GLÆDE

Stemning


 Jeg sidder bare lige og savner lidt, okay? 

VU

VU betyder her Vild Ungdom og ikke Venstre's Ungdom.

Har haft den mærkeligste weekend længe. En weekend som startede fuldstændig modsat af alle andre weekender: hjemme. Det var ikke velvilligt, men i det mindste fik jeg noget ud af aftenen i stilhed (læs: med musik i baggrunden) - fik skrevet en jobansøgning plus jeg fik lavet 1,5 aflevering. Det kan man da kalde produktivt! Men ja, det var så starten, så kommer vi til lørdag.
Lørdag formiddag var jeg en smule stresset, da jeg skulle nå at lave salat til pigerne fra klassen, plus jeg skulle i bad og rydde lidt op inden. Jeg nåede det kun på sekundet, hvor jeg så fik et lift hen til hende, der holdt julefrokosten (som det forresten var). Vi startede ved 15-tiden, begyndte allerede at drikke der, så man kunne allerede regne ud, at det blev en lang aften. Eftermiddagen og aftenen gik fint, vi fik drukket og spist igennem, lavet rafle-legen, drengene kom efter kl. 20, og så fortsatte vi ellers til 2-3-tiden. Da det hele sluttede, fulgte jeg en af mine venner hjem, da han var ret så fuld og havde det dårligt, men kom så i tanke om noget.
Jeg havde sagt til min mor, at jeg sov, der hvor festen blev holdt. Jeg tænkte over mine sovemuligheder, men kom frem til at jeg havde sat mig selv i klemme - jeg var gået fra festen, hvor jeg skulle sove (ved heller ikke hvor meget, jeg lige havde lyst den aften), ville ikke gå hjem til min far og forstyrre ham, gad på ingen måde gå hjem til min mor og forklare, hvorfor jeg kom hjem og sidst men ikke mindst, det var for koldt at sove udenfor. Så jeg besluttede mig for at gå. Bare gå. Tænkte at jeg kunne gå en lang tur, og derefter komme tidligt hjem (ved 7-tiden), finde på en eller anden grund til at komme der (havde jo masser af tid til at udtænke en grund).
Mens jeg gik uden retning (og dog alligevel på vej mod Karlslunde?), gik jeg fra at ville til København og møde nogen venner, til at ville se solopgangen, til at ville på McD med nogle fremmede, men ende med at falde i snak med en veninde (i telefonen), som hentede mig i Karlslunde (ja jeg gik helt dertil fra Jersie, og det tog kun en time trods sneen). Hun var på FDF overnatning i et forsamlingshus i Karlslunde, så jeg endte med at sove der, sammen med både fremmede, bekendte og venner. Utrolig mærkelig aften. Endnu mere mærkelig morgen faktisk.
At vågne op en morgen, hvor den første tanke er: "Hvor er jeg henne og hvorfor endte jeg her?", er en speciel følelse. Noget jeg ikke prøver ofte (hvis man ikke tæller de gange, hvor jeg bare er utrolig forvirret af træthed). Det, som undrede mig mest, var, hvordan de to FDF-ledere bare lod mig spise med, på en måde gjorde mig til en del af "familien". Jeg hjalp jo også med at vaske op og rydde op efter deres weekend som en slags tak, tror jeg. Egentlig også bare fordi, at jeg havde lyst. Jeg havde virkelig lyst til at være der, og det var jeg også hele dagen næsten. Til klokken 16. Vi hyggede med morgenmad, morgenøl, oprydning, film (A Nightmare Before Christmas), perspektivering af bibelord og risengrød. Lidt af det hele. Jeg var ellers parat til at gå, da de skulle spise morgenmad, men de ønskede, at jeg var der og havde dækket op, så kunne jeg ikke nænne at sige nej. Hvor meget jeg havde lyst til at gå hjem om morgenen i snestorm tæller nok også lidt.
Da jeg endelig gik hjem i snevejret, tænkte jeg over den forløbne dag, nat og så dag igen. Jeg kom frem til, at jeg måtte sige, at jeg sov ude noget oftere. Resultatet var jo en spontan nat og eftermiddag med godt selskab, plus en masse tid for mig selv oveni. Flere af disse ville ikke gøre mig noget.

Mere af dette, ikke?

Beslutningernes dag

Der er en lille revolution i mit hoved. Det har været beslutningens dag - en dag, hvor jeg tog et valg, der påvirkede resten af min fremtid. Jeg skulle vælge studieretning på gymnasiet, hvilket jeg jo har været ufattelig meget i tvivl om. Det endte med, at jeg gav efter min lyst og hoppede på psykologi-linjen! Kunne jo ikke lade være. Jeg har ikke fortrudt det et øjeblik og ser nu bare frem til semestret er slut, så jeg kan starte på det. 

Julen nærmer sig, og det betyder julefrokoster, men også at jeg har lyst til at se den gode gamle "The Julekalender" - det var jo en klassiker! Heldig, som jeg er, har jeg den på DVD, så den kan ses, når det lige passer. Har også lige færdiggjort en aflevering, så har helt god samvittighed. Det er skam jul, som det skal være for mig: ski-undertøj, The Julekalender, varm kakao, færdige afleveringer, venner, kram, hygge med dyne, the og andet lækkert. Dét er lige mig! Bliver helt i godt humør af det, og jeg er ellers ikke særlig vild med julen. 

Inden The Julekalender, skulle man måske lige høre lidt Beirut? Jo tak.

Går lige i nostalgi med lidt billeder fra Isaberg, Sverige i januar.