Vinnie Who + Shanghai

= lækkert! Var på Templet i Lyngby i går aftes og høre Vinnie Who, som Shanghai varmede op til. Jeg havde aldrig været på Templet, så havde ingen anelse om, hvad jeg kunne forvente, men det var heldigvis positivt! Der var ikke så mange, men til gengæld mange forskellige typer og aldre, og så var alle bare i god stemning. Vinnie Who var også i godt humør og hoppede rundt på scenen. Sluttede aftenen af med noget privat fest med en masse gode venner, hvilket efter min mening var den perfekte afrunding på en fantastisk aften. 

Oven i det er jeg også så heldig, at The Kites kommer til gymnasiet til forårsfesten på fredag, så det kunne jo snart ikke være meget bedre! Ser frem til det. 

Shanghai!

Vinnie Who - Accident Or Will

The Kites - Play

tom for ord.. og dog

Nu er det ved at være en måned siden sidste blog, så jeg må hellere skrive noget. Har bare følt mig lidt tom for ord, men fyldt af tanker. Men tanker er vel også ord. Der er sket en hel del. Ofte bliver jeg nød til at sidde og stirre ind i en væg, bare for at jeg kan fokusere på mine tanker og kun mine tanker. Tænke dem igennem, få dem ud af verden, komme videre, have plads til nye. Ligesom så meget andet. 

Underligste uge i evigheder. Og jeg har på fornemmelsen af, at det kun er begyndelsen... Et humør, der konstant er skiftende, afhængigt af andres opførsel og humør. Og folk har ikke været glade eller stabile denne uge - ikke engang tæt på. Så ligeså har jeg været. Ustabil. Utilregnelig går jeg ud fra. 

Folk snakker for meget. De burde hellere bruge al deres taletid til at opdage, hvor komplet ligegyldigt det, de snakker om, er. Hvad får de ud af det - selvbekræftigelse? Jeg tolker det på 2 måder: 

1: At de vil fjerne opmærksomheden og/eller flygte fra deres eget liv. 

2: At de keder sig - der sker simpelthen ikke nok. 

Begge disse grunde er sørgelige. Folk er sørgelige.

Jeg vil kravle ned under min dyne, eventuelt falde i søvn til noget Kings of Convenience , The XX eller Sigur Rós. 

"There is no way to predict the outcome of people like you"

Well said Landon.

This has been one of the most wierd weekends in a long time.

"I wish I could explain, but I just ain't got the time" well said again Landon. 

I guess I'm officially free now, and that gives me an unpredictable feeling - none at all. I could not care less - actually I am completely fine with what happened this weekend. And you; you could not be more unpredictable. "It was not planned, it was impulsive", is what you said and - hopefully - also what you meant. 

What to do...

 ...What to choose? 

Mad World

"How can you say your life is empty? So late in the day. Why would you stay another second? Now your sight got in the way. A combination ; of love and aggression. Another second lived. [...] Pain comes in stages. If we don't make it. Nothing changes" - South

"So take me under the floorboards, I would love to feel like wood. Take me back to the retards, 'cause the world just makes me sick. There are colours in the air when I fall to the ground. How we'd love to fall more often. [...] And your mouth tastes like sunshine, baby. But your eyes are all cool buried in my arms. And everything matters for a while as we fall to the ground" - The Rumor Said Fire

"All around me are familiar faces. Worn out places, worn out faces. Bright and early for the daily races. Going nowhere, going nowhere. [...] When people run in circles it's a very, very mad world, mad world" - Tears For Fears

 

 

Jeg gad godt..

Se dig smile igen. 

Have lavet mine lektier. 

Blive rask. 

Få et ekstra job. 

Anskaffe mig nogle rulleskøjter. 

Høre musik. 

Sove. 

Svømme. 

Eje en svømmehal. 

Få styr på min Roskilde Festival billet. 

Se mine Operation Dagsværk-venner. 

Se min bedste ven. 

Drømme. 

Ligge på mit gulv. 

Være mig selv, alene. 

Tror jeg har fået mig endnu en favorit sang, som kan konkurrere med den tidligere. 

Den nye:

The Rumor Said Fire - The Balcony

Den gamle:

Bon Iver & St. Vincent - Roslyn

"Take me back to the rainy days - the sun was shining anyways"

I guess everything's never as you remember it to be. Looking back today, I wouldn't change a thing. 

I can only change what's to come. The words are still unwritten.

Not any day, but today

On a day like this

not just any day

but this day

I miss you

like

I never could expect

Even the slightest

details

Can make me cry

And give out a sigh

Of heart-ache

And hurt

But I've got to focus

To not lose it

And you

Even if we don't want to

"An end has a start"

Why is it that so many people hate the end but not the start?

There's a reason for the end, but sometimes no reason for the start. Sometimes the reason doesn't makes sense, but at least it's there, and maybe one day we'll understand. But not today. Not this day. 

I can't remember the start of it, but the end is clear as glass in front me. And clarity is not bad, not bad at all. 

So what's so bad about the end? An end has a start, and can lead to another. Why is that so bad?